De europæiske våbenproducenter har været aktieraketter de seneste år – med Trump kan der komme yderligere krudt i tønden

Krig gør rig. Det er et udsagn, man kunne forestille sig være sandt så mange gange gennem verdenshistorien. Naturligvis kan krig også gøre fattig, men oprustningen har alle dage fungeret som benzin visse steder i økonomien. Forsvars- og våbenaktier i Europa er ingen undtagelse de seneste år. For mens den brede kurv af europæiske aktier – Stoxx 600 – de seneste tre år har ligget tæt på fladt, så er billedet helt anderledes, når man dykker ned i de europæiske forsvars- og våbenaktier. De er nemlig mere end fordoblet i perioden. Det står i skærende kontrast til det brede europæiske aktiemarked, som er steget med syv procent. Samtidig er det dobbelt så meget, som de amerikanske forsvars- og våbenaktier er steget. Og med Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg blev der hældt yderligere brænde på bålet. Tyske Rheinmetall steg i måneden efter med knap 40 procent, mens italienske Leonardo steg med 20 procent. Men opturen begyndte langt før den amerikanske valgkamp. Og langt før Trump. Farvel til fredsdividenden Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har der nemlig været krig i Europas baghave. Pludselig skulle de våben, vi har haft liggende på hylderne i årevis, findes frem og støves af. Mange europæiske lande har i stedet høstet den såkaldte fredsdividende efter afslutningen af Den Kolde Krig. Altså, økonomiske fordele af ikke at skulle opretholde udgifter og investere nyt i forsvaret grundet fredstider. Men efter årtier med massiv underinvestering i det europæiske forsvar, er der behov for enorme mængder af nye investeringer. Fredsdividenden skal nu betales tilbage. Og det med renter. Ifølge tal fra Stockholms Internationale Fredsinstitut (SIPRI) steg de europæiske NATO-medlemmers forsvarsudgifter sidste år med 20 procent. I USA var det 8 procent. Det afspejler også, at vi kommer fra et meget lavere udgangspunkt end USA. For mens de europæiske NATO-lande brugte 2.700 milliarder kroner på forsvar, så var det 6.400 milliarder kroner i USA. Det svarer til 1,8 procent af Europas BNP, mens USA bruger 3,3 procent af BNP. Og det er så her, at Donald Trump for alvor kommer ind i billedet. Betal mere, eller betal det hele Trump kaster ikke bare om sig med trusler om deportering af millioner af illegale immigranter eller handelskrige. Også NATO-samarbejdet mellem USA og Europa er – hvis man altså tror ham – i fare for at kollapse. For Trump er sur – faktisk rasende – over, at de europæiske lande ikke bidrager med lige så meget til forsvarsudgifterne som USA. Så sent som i forrige uge var han ude at sige, at han ikke vil garantere, at USA forbliver medlem af NATO, hvis ikke de øvrige medlemmer »betaler deres regninger«. Skal Europa nå målet om forsvarsudgifter svarende til to procent af BNP, som Trump altså som minimum kræver, betyder det øgede udgifter på mere end 200 milliarder kroner. Mere end 2.300 milliarder kroner, hvis vi skal nå op på samme niveau som USA. Det viser beregninger foretaget af Bloomberg. Trækker Trump det amerikanske bidrag til NATO, står Europa tilbage med noget af et problem. For de mange milliarder skal finansieres på den ene eller anden måde. Og ikke nok med det, så kan to procents målsætningen vise sig ikke at være tilstrækkelig. Det har både statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere sagt, og i forrige uge lød samme melding fra NATOs generalsekretær Mark Rutte. »To procent er okay nu, og vi kan forsvare os selv. Men det vil slet ikke være nok om fire-fem år, så det er en diskussion, vi skal have,« sagde han uden dog at svare på, om målsætningen bør hæves til tre procent som i USA. Selvom forskellen i procenttallet er lille, vil det i realiteten føre til en milliardregning, som enten skal betales med skattekroner, nedskæringer eller gældsoptagelse. Det kan være ved såkaldte krigsobligationer, som der blandt andet var et enormt marked for i USA under Anden Verdenskrig. Forsvarsudgifter kan blive gældsbombe Ender det med sidstnævnte, som Mette Frederiksen i forrige uge var ude at indikere, kan en målsætning på tre procent ifølge Bloomberg tilføje 20.000 milliarder kroner til de europæiske økonomiers gæld frem mod 2034. Selv med en lidt mindre ambitiøs målsætning om 2,6 procent – som er mellemlejet mellem Europas og USAs nuværende forbrug – vil det lægge 10.000 milliarder kroner til gælden. En gæld, som ifølge Bloomberg alene for de seks største NATO-medlemmer kan være på vej mod mere end 150.000 milliarder kroner de næste ti år. Europas gældskonge – Italien – kan samtidig være på vej mod en statsgæld på 163 procent af BNP. Der findes dog en løsning, som nok ikke desarmerer gældsbomben helt, men gør den mindre skadelig. Nemlig at holde indkøbene inden for de europæiske grænser. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre fuldstændig, for der er stadig brug for amerikanske våben. Men forventningerne om øget europæisk forbrug på forsvar er noget, som allerede nu kan læses i de forventninger, der er til de europæiske selskaber. Analytikerne er begejstrede – investorerne er skeptiske Ser man eksempelvis på tyske Rheinmetall, som er en af de mest populære forsvarsaktier blandt danskerne, så forventer markedet en årlig vækst i salget frem mod 2028 på 27 procent. For svenske Saab og norske Kongsberg Gruppen er forventningen henholdsvis 19 og 15 procent. Hos de amerikanske pendanter er forventningerne noget lavere. For Lockheed Martin forventer analytikerne en årlig vækst på tre procent frem mod 2028, mens det er fire procent for både Northrop Grumman og RTX. Til gengæld er investorerne ikke villige til at betale lige så meget for de europæiske våbenaktier, som de er for de amerikanske. Mens investorerne er villige til at betale 115 kroner for én indtjeningskrone i 2028 i Lockheed Martin, er de kun villige til at betale 66 kroner for det samme i Rheinmetall. Det samme er tilfældet for flere andre aktier. Hos Saxo Bank har investeringsstrateg Oskar Bernhardtsen en forklaring på, hvorfor investorerne er villige til at betale mere for de amerikanske våbenaktier end de europæiske trods de markante forskelle i vækstforventningerne. »Grunden til den lavere værdiansættelse i de europæiske aktier er, at der er mere usikkerhed omkring fremtidige europæiske forsvarsbudgetter relativt til den meget stabile, men dog lave vækst, de amerikanske forsvarsgiganter forventes at levere,« siger han. »Antager man, at krigen i Ukraine får en afslutning inden for det kommende år, kan den politiske vilje til at udvide forsvarsbudgetterne i Europa tænkes at falme en smule,« vurderer han. Han påpeger dog, at man som investor ikke skal frygte, at forsvarsbudgetterne kollapser i tilfælde af en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland. Derudover forklarer han, at der kan være en forskel mellem analytikernes og investorernes forventninger. For når de europæiske våbenaktier ser så billige ud i forhold til de amerikanske, skyldes det også, at investorerne ikke helt har købt ind på analytikernes nuværende vækstforventninger. Oskar Bernhardtsen vurderer dog, at valgsejren til Trump fortsat vil være med til at sætte skub i de europæiske forsvarsbudgetter. »Der er ingen tvivl om, at forsvaret på tværs af Europa fortsat vil være en prioritet. Og Donald Trump som amerikansk præsident vil uden tvivl holde alle europæiske NATO-medlemmer til ansvar for at leve op til budgetkravet på årlige to procent af BNP,« siger han. Om Donald Trump i det ovale kontor kommer til at fyre yderligere op under Rheinmetall og de øvrige europæiske våbenaktier, må tiden vise. Men i analytikerkorpset er der stor optimisme om fremtiden. https://www.berlingske.dk/aktier/de-europaeiske-vaabenproducenter-har-vaeret-aktieraketter-de-seneste-aar